Ringsted Museum og Arkiv: Stumfilm med driftige folk i Ringsted

Denne tirsdag eftermiddag er der tre film på programmet. De er fra perioden 1936-56, og de stiller skarpt på nogle af Ringsteds driftige herrer, der var med til at danne rammerne for livet i Ringsted by.

Filmen ”Venstres Folkeblad” blev optaget i 1936. Vi besøger avisens redaktion og følger dagbladets tilblivelse fra de første reportager, over sætteriet til trykkeriet, og slutter med avisdrengene, der bringer nyhederne ud.

Dernæst springer vi til 1942-46, hvor Herold Halle har filmet sit driftige skotøjsfirma. Et fremadstormende firma, ledet af mænd med høj cigarføring.

Vi slutter med filmen ”Livet i Lilleby” fra 1955-56. Fotografen er igen Herold Halle, men blikket er på hele Ringsted by. Filmen er fraklip fra Halle-film ”Vor egen by”.

Arrangementet er åbent for alle, men er egnet for mennesker med demens. Kaffe/the og kage er inkluderet i billetten. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Arrangementet foregår på 1. sal og der er en lille trappeelevator. Ved gangbesvær kan man ringe til museet og forhøre sig om parkering og adgangsforhold.

DATO OG TIDSPUNKT:

Tirsdag d. 7. november kl. 14.00-16.00

ADRESSE:

Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, 4100 Ringsted

KONTAKTPERSON:

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Museumsinspektør og arkivar Rikke Elise Roos på tlf. 25528345.

PRIS:

80 kr. inklusive kaffe og kage

TILMELDING:

Vi bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse.